Vedtægter for Glostrup Quilterne.
§ 1. Foreningen navn og hjemsted:
Foreningens navn er Glostrup Quilterne, stiftet den 12. maj 1997, og dens hjemsted er Glostrup
Kommune.
§ 2. Foreningens formål:
Foreningens formål er socialt samvær omkring primært patchwork og quiltning, men også omkring andet håndarbejde. Dette formål søges opnået gennem møder, kurser, foredrag samt
udstillinger. Glostrup Quilterne er medlem af Glostrup Foreningsunion.
§ 3.
Medlemmer:
Som medlem af foreningen kan optages alle, der aktivt vil arbejde for foreningens formål. Foreningen kan bestå
af det antal medlemmer, som bestyrelsen fastsætter.
§ 4. Generalforsamling:
Der afholdes generalforsamling hvert år i maj måned. Der indkaldes skriftligt til denne med mindst 8 ugers varsel til samtlige
medlemmer.
Generalforsamlingen skal have følgende dagsorden:
1.
Valg af dirigent
2. Valg
af stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab
5. Fastsættelse af kontingent
6.
Indkomne forslag (indsendes til formanden senest 2 uger før generalforsamlingen)
7.
Valg af bestyrelse
8. Valg
af bestyrelsessuppleanter
9. Valg af revisor
10. Valg af revisorsuppleant
11. Eventuelt
Stemmeret til generalforsamlingen har de fremmødte
medlemmer. Medlemmer, der er i restance med kontingent, har ikke stemmeret.
Ekstraordinær
generalforsamling kan til enhver tid indkaldes med mindst 8 dages varsel, når bestyrelsen skønner det påkrævet, eller såfremt ¼ af foreningens medlemmer fremsætter krav derom.
Den daglige ledelse af foreningen forestås af bestyrelsen, som vælges ved direkte valg, ved flertal og ved håndsoprækning
under punkt 7 på generalforsamlingen eller ved skriftlig afstemning, hvis dette ønskes.
Bestyrelsen
vælges for 2 år ad gangen og her vælges:
i lige år vælges kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer
i ulige år vælges formand og 1 bestyrelsesmedlem
Hvert
år vælges to suppleanter til bestyrelsen, en revisor og en revisorsuppleant. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig m.h.t. næstformand, sekretær og udstillingsleder.
§ 5. Regnskab:
Kassereren fører foreningens regnskab. Foreningens formue opbevares i et anerkendt pengeinstitut på en konto lydende i foreningens
navn og cvr-nummer. Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
§
6. Tegningsret:
Tegningsret overfor pengeinstitutter samt Glostrup Kommune har kasserer og formand, hver for sig.
§ 7. Kontingent:
Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen og betales helårligt. Kontingentet dækker frimærker, kopiering, kontorartikler m.m.
Kurser, udflugter og foredrag kan evt. betales særskilt af medlemmerne, altså udover årskontingentet.
Foreningens medlemmer
vedtager, hvor ofte medlemmerne skal mødes.
§ 8. Vedtægtsændringer:
Vedtægtsændringer kan vedtages på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de fremmødte
medlemmer stemmer for forslaget.
§ 9: Foreningens
opløsning:
Foreningens opløsning kan ske på en generalforsamling indkaldt med dette for øje, med ¾ af de fremmødtes
stemmer for forslaget.
Ved ophør af Glostrup Quilterne tilfalder evt. overskud Glostrup Foreningsunion.
Ændret på generalforsamlingen den 17.
maj 1999
Ændret på generalforsamlingen den 14. maj 2001
Godkendt af folkeoplysningsudvalget på møde den 14. august 2001.
Ændret på generalforsamlingen den 9. maj 2005.
Ændret
på generalforsamlingen den 20. maj 2008.
Ændret på generalforsamlingen den 20. maj 2014.
Ændret på generalforsamlingen den 22. maj 2018.
Ændret på generalforsamlingen den 27. maj 2019